Må jeg være vred på Gud?

Det her spørgsmål kommer sjældent fra et roligt sted. Som regel er der sket noget — et tab, en uretfærdighed, en bøn der blev bedt igen og igen uden svar — og oven i selve smerten ligger en ekstra byrde: en fornemmelse af, at man ikke må være vred på Gud, at det er utaknemmeligt, farligt eller forbudt at rette sin harme den vej.

Det følgende forsøger ikke at tale dig ud af vreden. Det forklarer, hvad kristendommen — som én tradition — faktisk siger om det, og hvorfor Bibelen selv, måske overraskende, er fuld af mennesker, der råber ad Gud. Du behøver ingen baggrund for at læse det.

Et par begreber først

Til læsere uden baggrund i kristendommen:

• Jesus fra Nazaret var en jødisk religiøs lærer, der levede i det første århundrede i det romersk besatte Palæstina. Kristendommen påstår derudover, at han også var Gud i menneskeskikkelse. Han blev henrettet af den romerske øvrighed omkring år 30.
• Salmerne er en samling af 150 bønner og digte i Det Gamle Testamente. Mange af dem er klagesange.
• Profeter i den bibelske tradition var mennesker, der ifølge teksten bragte budskaber fra Gud, ofte i krisetider.
• Job er navnet på en person og en bog i Det Gamle Testamente om et menneske, der mister alt og går i rette med Gud om det.

Et kort, ærligt svar

Ja. Og ikke bare tålt modvilligt fra sidelinjen — vreden er skrevet direkte ind i de tekster, jødedommen og kristendommen har bedt ud fra i årtusinder. Den kristne tradition har aldrig krævet, at man skal være rolig for at henvende sig til Gud.

Det overrasker mange, fordi indtrykket ofte er det modsatte: at tro betyder at bide harmen i sig og sige, at det hele nok er en del af en plan.

Bibelens egne bønner er tit anklager

Salmerne — de tekster, der har fungeret som den officielle bønnebog — rummer sætninger som "hvor længe vil du dog glemme mig, Herre? Hvor længe vil du skjule dit ansigt for mig?" Det er ikke pæn, afdæmpet fromhed. Det er et menneske, der beskylder Gud for at være fraværende, og det står midt i den hellige tekst uden en undskyldning bagefter.

Den kristne tradition har aldrig redigeret disse klager væk. At de er bevaret, læses som et signal om, at vreden hører med til et ægte forhold — ikke som en fejl, der skal skjules.

Mennesker, der gik i rette med Gud

Bibelen er fuld af eksempler, og de er ikke bipersoner:

• Job mister sine børn, sin ejendom og sit helbred og bruger derefter store dele af sin egen bog på at kræve Gud til regnskab. Da bogen slutter, er det ikke Job, der irettesættes for at have talt for hårdt.
• En profet ved navn Habakkuk åbner sin bog med at spørge, hvor længe han skal råbe om hjælp, uden at Gud hører.
• I en klagesang, skrevet efter en by lå i ruiner, anklager forfatteren Gud for at have lukket for bønnen.

Fælles for dem er, at de bliver ved med at tale til Gud, ikke bare om ham. Den kristne læsning af det er, at vreden i sig selv er en form for tiltale — man skændes ikke med nogen, man har opgivet.

Selv Jesus råbte det ud

Det mest bemærkelsesværdige punkt for traditionen er, at Jesus ifølge beretningen selv, mens han hang på korset, råbte: "Min Gud, min Gud, hvorfor har du forladt mig?" Det er et citat fra en af de gamle klagesalmer, og det er et råb om at være forladt.

Kristendommen har ikke bortforklaret det. At den skikkelse, traditionen kalder Gud i menneskeskikkelse, selv brugte forladthedens sprog, læses som, at følelsen af at være svigtet af Gud ikke er uden for troens rækkevidde — den er endda kommet ud af Jesu egen mund.

Hvad det ikke betyder

For at være ærlig:

• Det betyder ikke, at vrede er det sidste ord, eller at den skal blive, hvor den er. For mange af de bibelske skikkelser flytter noget sig undervejs — ikke fordi omstændighederne ændrer sig, men fordi de får talt ud.
• Det betyder ikke, at kristendommen lover en forklaring, der gør din vrede overflødig. Andre sider på dette site handler netop om lidelse, tab og følelsen af, at Gud er langt væk.
• Det betyder ikke, at du skal føle noget bestemt for at have lov til at stille spørgsmålet. Traditionen selv rummer masser af mennesker, der ikke gjorde.

Hvad så nu?

Er der noget bestemt, der gør dig vred — noget du helst vil sige højt uden at få at vide, at du ikke må — kan du tale om det. Vores chat er gratis, privat og på dit eget sprog. Du starter den; du lukker den, når du vil.

Hvor dette står i Bibelen

• Salme 13:1-2 — "hvor længe vil du dog glemme mig, Herre?"
• Job 7:11 — et menneske, der nægter at tie om sin bitterhed
• Salme 22:1 — "min Gud, min Gud, hvorfor har du forladt mig?"
• Habakkuk 1:2 — en profet, der spørger, hvor længe han skal råbe forgæves
• Klagesangene 3:8 — en anklage om, at bønnen bliver spærret ude
• Matthæus 27:46 — Jesus, der på korset bruger klagesalmens ord